Vi fejrede fødselsdagen på en hel særlig måde. Vi fejrede den ved at fejre de frivillige. I 5 år har borgere frivilligt været ude at fjerne affald her i kommunen enten via de månedlige skraldegåture eller via projektet “Havet starter ved Risten”.
52 deltog i skraldegåturen.
35 kg. affald blev fjernet omkring Frb. Centret.
Aveny-T koret sang i Frb. Centret med Astrid Koppel som dirigent. Det var en fantastisk oplevelse. Astrid Koppel er en meget dygtig og passioneret dirigent. Astrid, Tak for at fejre os og tak for at give de frivillige og kunderne i Frb. Centret en dejlig musikalsk oplevelse!
7-eleven, Frederiksberg donerede sandwiches og Nybolig, Frederiksberg – Gl. Kongevej donerede drikkelse til koret og de frivillige. Holms donerede kransekage, og Lagkagehuset donerede kage. Tak til jer for at fejre de frivillige med gode sager!
Frb. Centret stillede en stand til rådighed samt gav kaffe og te. Samtidig ønskede de, at vi tog alt affaldet ind i centret, så folk kunne se mængden af skrald.
Over 100 forbipassende stoppede op og så skiltet, hvor der stod “Samlet på 2 timer”. Det gjorde indtryk! Mange reagerede voldsomt ved at udbryde: “Det er jo ulækkert”. Andre sagde: “Det er løgn”, og nogle blev helt paf.
Ja, vi fik fjernet 35 kg. skrald rundt om Frb. Centret på 2 timer. Kage og sandwiches blev også doneret til koret. De kom, de sang, og de fejrede os med deres smukke sange.
Rene og Sandra fra lokal TV interviewede mig og fik en fornemmelse af, hvad vi lavede. Tak fordi I kom!
Derefter tog vi til Sankt Thomas Plads, hvor LunaBand var i gang med at stille op. De spillede vidunderlig jazz i halvanden time, og det var top kvalitet. Det var en fornøjelse at afslutte fødselsdagen med en koncert til alle! Det var en dejlig oplevelse! Omkring 40 kom for at høre koncerten.
Sikke en fødselsdag – sikke en dejlig dag. Tak til alle for at komme – Tak til alle for at bidrage – en særlig TAK til Preben, Karin, Kirsten, Maria, Trine, Jørn og Søren! Uden jeres bidrag med det praktiske, havde vi ikke haft sådan en skøn dag.
Vi haft kontakt med over 250 mennesker. 55 til skraldegåturen – Aveny-T koret på 75 medlemmer – over 100 besøgende ved standen og ca. 40 på Sankt Thomas Plads.
Tak til kommunen og Frb. Fonden for at bakke op om Dråben i Havets fødselsdag ved hjælp af økonomisk støtte.
Tænk at være så skør at stræbe efter ren by – andre er så skøre at de ror fra Kina og Japan. Yantu Project by Christian Havrehed 黄思远 – Christian, du var savnet i går.
Her er nogle stemningsbilleder fra dagen. Vi lægger nogle flere op i løbet af de næste par dage.